Atlanterhavets 'Our Towns'-projekt er tilbage for en anden runde

Jim og Debbie Fallows. (Høflighed)

I 2013 tog Jim og Debbie Fallows ud i deres enmotorede fly til det, der blev til en fire-årig langrendsodyssé på udkig efter lommer af lokal borgerlig vitalitet.

De skrev en bog om det i løbet af 2017, udgav 'Vore byer' sidste år (til gode anmeldelser og godt salg), og har været på bogpromovering og foredragskreds siden.

The Fallowses og The Atlantic, sponsoreret af et Google Community-building-initiativ , har besluttet, at det er et godt tidspunkt til mere af det samme. Parret startede i denne uge runde to med at besøge og rapportere i fire små byer i Indiana, begyndende med Angola .

South Bend er ikke på rejseplanen. Men der er ingen til at ignorere symmetrien i Fallows' tese - meget går rigtigt i USA's mindre byer - med South Bends borgmester Pete Buttigiegs usandsynlige skovbrandspræsidentkampagne.

Som The Atlantic's mangeårige nationale korrespondent, Jim Fallows, fortalte mig, 'har han ingen synspunkter' på dette tidlige stadie om sandsynligheden for, at Buttigiegs momentum fortsætter, og at han fanger nomineringen.

Parret fandt overraskende håb og fremgang i lokaliteterne, i skarp kontrast til den sure nationale stemning. 'Vi har sagt, at dette i sidste ende ville sive op til nationalt niveau,' sagde Jim Fallows.

Atlanterhavsindsatsen begynder torsdag med en lancering af et websted på magasinets websted, theatlantic.com/our-towns , hvortil Fallowses vil poste ugentligt, i det mindste til udgangen af ​​året.

De har et andet sideprojekt på vej - en HBO-dokumentar baseret på bogen. Det skal være færdigt og udsendt i midten af ​​2020, og kan derfor meget vel tjene som indirekte kommentar til præsidentvalget, uanset hvem kandidaterne er.

Præsidentpolitik spillede også en rolle i at få dem i gang.

'Vi fulgte en Romney-buscapade,' sagde Fallows, 'og det gik op for os, at byerne var meget mere interessante' end det rituelle møde-og-hilsen og kandidatens stumptale.'

Alligevel kan det virke usandsynligt, at et par ville have haft fremsynethed i 2013 til at designe sådan et projekt - men ikke hvis du kender Jim og Debbie, som jeg har siden college. De flyttede med deres to unge sønner til Japan i flere år i slutningen af ​​1980'erne og igen til Kina i 2000'erne. Jim udviklede også en entusiasme for lette flyvemaskiner og blev pilot.

Arbejdsdelingen ved besøg i de 30 byer, der blev beskrevet, var, at Jim fokuserede på politik og økonomi, især vejen til genopbygning, hvis en stor fabrik var lukket. Deb fokuserede på den blødere side af kultur, uddannelse og kunst. Som lingvist nød hun også regionalisme og neologismer, såsom iværksætteren i et fælles arbejdsområde i Columbus, Ohio, der brugte 'samarbejde' som et verbum.

De vrede, der gav næring til Trumps fremgang, var tydeligt, sagde Jim, 'men vi fandt ikke helvede.' De havde valgt steder i problemer - ingen Seattles eller Simi Valleys. Men når de først var der, fandt de lokale entusiaster og regioner 'der adskiller sig (fra splittelsen i Washington) og finder en måde at gøre konstruktive ting på.'

De identificerede en række almindelige 'tegn på borgerlig succes' i de blomstrende byer, herunder en imødekommende holdning til immigranter og en by med noget liv - og en anden halv indikator: et eller flere håndværksbryggerier.

Googles forbindelse har været at logge på som eneforhandler af Our Towns-webstedet som en del af en pakke, der inkluderer andre sponsorerede annonceplaceringer på den digitale version af The Atlantic.

Virksomheden promoverer Grow with Google, et relativt nyt initiativ til direkte hjælp til lokalsamfund. Blandt andre overlapninger, som Fallowses, har Grow with Google en særlig affinitet til offentlige bibliotekers stigende rolle som community-hubs.

Jeg spurgte Jim, om nogle byer, der var fastlåst i deres veje, vækstaverse byer afviste testen for at blive inkluderet i projektet. Ja og nej. De havde bedt om nomineringer på The Atlantic-siden og draget ud i forventning om at finde gode ting.

Men for nylig, sagde han, er de begyndt at være opmærksomme på grupper af byer med kontrasterende baner. Hvorfor klarer Californiens Riverside og Redlands (Jims hjemby) sig godt og San Bernardino mindre? Hvorfor startede Greenville, South Carolina, som et nyt produktionscenter, mens venskabsbyen Spartanburg stagnerede?

Det forekom mig, at lokaljournalistikkens rolle og konsekvenserne af økonomisk pres på krympende avisredaktioner fik relativt let opmærksomhed i bogen.

Jim bemærker i slutningen af ​​et efterord til paperback-udgaven, at 'belastningen på lokale medier' tillader en national fortælling om bitter splittelse at dominere. Han opfordrer indtrængende filantroper til at betragte nyhedsmedier som en afgørende del af den lokale offentlige infrastruktur og støtte dem, ligesom Andrew Carnegie gjorde biblioteker.

De to har til hensigt 'at bruge meget mere tid' på lokal journalistik i den kommende genstart, sagde han, og udforske, hvor 'essentielt det er (for samfund) at finde en offentlig stemme.' Ligesom resten af ​​os har Fallows ikke noget klar svar.

'Our Towns' begynder med Debs beskrivelse af en langrendstur vestpå, der strækker sig over flere dage. Hun dvæler ved alt, hvad du kan se fra luften i lav højde. En ironi i dette, spurgte jeg, i betragtning af de velkendte memes om 'flyover-land' og 'faldskærmsjournalistik.'

De brugte mindst to uger pr. by og vendte ofte tilbage en anden gang eller to, sagde han. Absolut ikke standardbevægelsen for østkyst-elitenjournalister, der ønsker at forstå midten af ​​landet ved at 'gå til en spisestue og tale med et par fyre, der bærer MAGA-hatte.'

En dels kritisk anmeldelse af 'Our Towns' i Wall Street Journal undrede sig over, om Fallows' syn kunne være blevet skævt ved at tale med så mange mennesker, der forsøgte at reklamere for det bedste i deres byer, mens de havde papir på problemer.

Måske til en vis grad, men jeg tror, ​​at parret fandt og fortalte en skjult historie, der fortjener opmærksomhed, og at en forlængelse af projektet vil gøre det samme.