Kompensation For Stjernetegn
Subsity C Berømtheder

Find Ud Af Kompatibilitet Ved Hjælp Af Stjernetegn

Anmeldelse af 'Welcome to Chippendales': En unapologetisk flamboyant mesterklasse i scripted True-Crime

Stream & Chill

Før du giver op med scripted true-crime, brændt af fortidens overambitiøse fiaskoer (dvs. Det om Pam ), inviterer vi dig til at forkæle dig selv Hulu's berusende saga om ægte kriminalitet Velkommen til Chippendales . Alene dens salige titelsekvens vil forføre dig via campy 80'er-glamour med leopardprint, discokugler, penge, sex og kokain, naturligvis. Det fungerer som en perfekt kurateret facade af, hvad seerne går efter: Et frugtbart portræt af en succeshistorie fra 1980'erne. Men bag det lokkende gardin gemmer sig en elendig verden fyldt til randen med grådighed, rivalisering og mord.

Artiklen fortsætter under annoncen

Robert Siegels miniserie på otte afsnit sigter højt og berører kapitalismens farer, den amerikanske drøms begrænsninger og internaliseret racisme. Selvom det kan ping-pong mellem temaer hele vejen igennem, jonglerer samfundets vasketøjsliste over problemer, Velkommen til Chippendales vil efterlade seerne mæt og måske lidt liderlig.

Velkommen til Chippendales

Vores vurdering

Med stjernepræstationer fra Kumail Nanjiani og Murray Bartlett, symbolske billeder og solidt tempo, Velkommen til Chippendales er en bule-pralende god tid.

Hulu Premiere: 22. november 2022

Skaber: Robert Seal

Executive Producers: Robert Siegel, Kumail Nanjiani, Dylan Sellers, Jenni Konner, Matt Shakman, Emily V. Gordon, Nora Silver, Rajiv Joseph

Medvirkende: Kumail Nanjiani, Murray Bartlett, Annaleigh Ashford, Juliette Lewis, Andrew Rannells, Robin De Jesus, Quentin Plair

8 afsnit, bedømt TV-MA

Artiklen fortsætter under annoncen

Oscar-nomineret i hovedrollen Kumail Nanjiani ( Den store syge ), følger historien den ydmyge begyndelse og chokerende undergang for indiske immigranter Somen 'Steve' Banerjee , der grundlagde L.A.s eksotiske mandedanseklub Chippendales i 1979. Ved at droppe sin oprindelige amerikanske drøm om at eje en tankstation - for ikke at nævne hans fødselsnavn - sætter Steve sigte mod noget større, noget folk som Hugh Hefner ville være stolte af.

Efter at have undersøgt amerikansk tidsfordriv, bruger Steve sine sparepenge på at lancere L.A.s første backgammon-natklub. Når det mislykkes, vender han sig til disco-dans, kvinders mudderbrydning, endda østersspisekonkurrencer. Intet hænger fast. Men da han besøger en homoseksuel natklub med letpåklædte dansere, får han en idé: En mandlig stripklub for et kvindeligt publikum. Og dermed blev Chippendales født.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tingene bliver rodede, når Steve slår sig sammen med den Emmy-vindende koreograf Nick De Noia - som Murray Bartlett ( Den hvide lotus ) tilfører med succes en luft af prætention og arrogance. Steve tildeler ham fejlagtigt fuld kreativ kontrol, hvilket giver anledning til en lidenskabelig fejde, der fører til Chippendales' blodige død.

'Welcome to Chippendales' Kilde: Erin Simkin/Hulu

Kumail Nanjiani som Somen 'Steve' Banerjee i 'Welcome to Chippendales'

Artiklen fortsætter under annoncen

Med få optagelser af Steve Banerjee at studere, er Kumails præstation som den morderiske stormand elektrisk og nuanceret. Han tilfører karakteren en bizar følelse af sympati og ydmyghed, før han stikker publikum i ryggen, da Kumail bringer Steves medfødte behov for kontrol til overfladen.

Hvad der starter som et innovativt ønske om at få succes - at bevise over for sin traditionelle mor i Indien, over for sig selv og over for verden, at han er en økonomisk kraft at regne med - blæses hurtigt op med grådighed, vrede over dem, der dømte ham, og en giftig afhængighed af at toppe sig selv. Det er praktisk talt et knæk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Snart nok afviser Steve enhver rationel tænkning - hvoraf meget bliver skubbet af hans generte revisorkone, Irene (Annaleigh Ashford), som uden tvivl er seriens mest bemyndigede karakter. Hans eneste drivkraft involverer at skrue over Nick (selv på bekostning af hans egen succes). Steves mere og mere egoistiske ønsker går støt og opbygger spændinger med hver chokerende beslutning.

'Welcome to Chippendales' Kilde: Erin Simkin/Hulu

Murray Bartlett som Nick De Noia i 'Welcome to Chippendales'

Artiklen fortsætter under annoncen

Bifigurer som Otis, den originale Chippendales-klubs eneste sorte danser, mangler denne fuldstændige karakteristik. Selvom Quentin Plair ( Den gode Herre Fugl ) spiller Otis med selvtillid og ynde, karakteren eksisterer blot for at drive temaerne hjem fra Steves internaliserede racisme og unapologetisk kapitalistiske tankegang.

Den bitre, statusbesatte mogul udnytter Otis - som om han er en slags hemmelig præmie til klubbens overvejende hvide kvindelige gæster - uden at inkludere ham i reklamemateriale. På trods af ikke at vide meget om, hvem Otis egentlig er, forventes det, at publikum rodfæster ham, omend ikke længe. Den hule karakter forlader desværre plottet lige så hurtigt, som han kommer ind i det.

Artiklen fortsætter under annoncen
'Welcome to Chippendales' Kilde: Erin Simkin/Hulu

Quentin Plair som Otis i 'Welcome to Chippendales'

Stilistisk set, Velkommen til Chippendales byder på en inversion af det mandlige blik på måske en indlysende måde, og forærer publikum med nærbilleder af dunkende lysker, glinsende mavemuskler og vellystige mandlige numsekind, der nærmest slår seerne i ansigtet med sine hensigter. (Er ikke at et visuelt?)

Artiklen fortsætter under annoncen

Skønt ikke så klog som Brian De Palmas nærmest karikatur af det mandlige blik i 1984'erne Krop dobbelt f.eks. værdsættes dets omfavnelse af heteroseksuel kvindelig lyst, uanset om det er stereotypt eller ej. Kvinder er ikke kun seksuelt magtfulde i denne serie, men forfriskende nok er de aldrig genstand for vold, voyeurisme eller objektivering.

'Welcome to Chippendales' Kilde: Erin Simkin/Hulu

Annaleigh Ashford som Irene Banerjee (til venstre) i 'Welcome to Chippendales'

Artiklen fortsætter under annoncen

Farven rød præsenterer sig hele vejen igennem Velkommen til Chippendales , mest via lysdesign. Et kunstfærdigt karmosinrødt lys kan ses over Steve og Nicks ansigter, måske for at signalere en kamp om magt og dominans såvel som skumle hensigter. Med mørke træsorter og læder ser en visuelt virkningsfuld scene på Steves kontor en oversvømmelse af rødt lys, der forvandler hans arbejdsområde til et djævelsk hule. Tværtimod kan grønt lys ses skylle over Irenes ansigt, der fungerer som en påmindelse om hendes troværdighed og beroligende tilstedeværelse.

Visuelt, Velkommen til Chippendales er et mesterværk inden for nostalgiporno, der byder på dræbende retro-kostumer og symbolsk design, som det tydeligt kommer afsted på. På trods af dens fejlslag, når det kommer til at respektere dens bikarakterer og afbalancere dens følsomme temaer, leverer den begrænsede serie en sensationel sand historie uden et eneste kedeligt øjeblik.

Hver episode er målrettet, medrivende og nogle gange gribende. Med chokerende øjeblikke lurer i hvert hjørne, vil seerne blive efterladt på knæ med åben mund. Gør af det, hvad du vil.

De to første afsnit af Velkommen til Chippendales streamer i øjeblikket på Hulu.