Farvede fotos af borgerrettigheder giver nyt perspektiv på velkendte begivenheder

Populær

Kilde: Unsplash

9. oktober 2020, Opdateret 15:51 ET

Vi har generelt lært, at borgerrettighedsbevægelsen skete for længe siden, ligestilling blev opnået, og tingene er bedre. Billeder vises i lærebøger i sort og hvid, selvom farvefotografering eksisterede på det tidspunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den enkle handling med at farve fotos fra den tidsperiode beviser, at det trods alt ikke var så længe siden, og at ikke meget har ændret sig. Jordan J. Lloyd tog berømte fotos fra borgerrettighedsbevægelsen, fotos, der altid vises i sort / hvid, og farvede dem. Effekten er en stærk påmindelse om, at Amerikas Forenede Stater har en fyldig historie og nærværende med race. Borgerrettighedsbevægelsen var i virkeligheden ikke så længe siden. Mange af dets ledere lever og kæmper stadig den nøjagtig samme kamp i dag.

Kilde: Unsplash

Dette foto er fra marcherne i Washington, DC i 1963. Jeg ved ikke om dig, men mine forældre levede da. Kampen for borgerrettigheder er ikke en del af vores fjerne fortid. Sorte mennesker marcherede og kæmpede for lige rettigheder for 60 år siden, og den kamp er ikke stoppet.

Artiklen fortsætter under annoncen Kilde: Unsplash

Dr. Martin Luther King, Jr. er oftest afbildet i historietimer i sort -hvide fotos. Det er mere behageligt for de hvide mennesker, der står for at forberede de fleste uddannelsesmaterialer, at tænke på hans kamp og den bevægelse, han hjalp med at føre som noget ældgammelt og om. Men i farver er det klart, at dette ikke var vores fortid. Dette er vores nutid.

Kilde: Unsplash

Se hvor levende Rosa Parks er. Når man tænker på USA's historie, er det vigtigt at sætte alt i sammenhæng. Slaver blev først bragt til USA i 1619. USA blev bygget med slaveri som rygrad.

Artiklen fortsætter under annoncen Kilde: Unsplash

Slaveri var det livsstil, indtil den blev afskaffet i 1865. I 246 år ud af de 400 år med amerikansk historie blev slaveri ikke kun accepteret, men indbygget i den måde, landet fungerede på. Det tog næsten yderligere 100 år efter, at slaveriet sluttede, før borgerrettighedsbevægelsen faktisk fik fodfæste. Langt størstedelen af ​​vores nations historie er en af ​​sanktioneret vold mod sorte mennesker.

Kilde: Unsplash

Ofte i skolen er virkeligheden i Jim Crow -æraen glanset. Men det var 100 år af vores historie. En hel generation levede og døde i tiden efter slaveriet, men før borgerrettighedsbevægelsen. Og efter 300 år med sanktioneret mishandling af sorte mennesker, for kun 60 til 70 år siden, begyndte borgerrettighedsbevægelsen for alvor. Det er ikke fortiden. Det er nuet. Det sker stadig.

Artiklen fortsætter under annoncen Kilde: Unsplash

På billedet her er kongresmedlem John Lewis, der netop døde i år. Han tilbragte hele sin karriere med at kæmpe for ligestilling. Han kendte og arbejdede sammen med Martin Luther King, Jr. og Rosa Parks. Han levede diskrimineringen. Han var 80 år gammel, da han døde den 17. juli 2020. En borgerrettighedsfighter og ikon, hvis kamp stadig fortsætter.

Kilde: Unsplash

Angela Davis er en utrolig tænker og borgerrettighedsaktivist, der stadig lever og arbejder i dag. I næsten 50 år har hun skrevet bøger, der fortsat er vitale tekster for at forstå og reflektere over vores verden, herunder Kvinder, race og klasse og Er fængsler forældede? I september 2020 var hun det interviewet om politireform og strukturel racisme som en del af en serie til Black Lives Matter -bevægelsen. Du burde lytte til hende.

Artiklen fortsætter under annoncen Kilde: Unsplash

Igen er dette foto fra 1963, men det kunne være fra i dag. 'Vi kræver en afslutning på politiets brutalitet nu!' skiltet læser. Vi kæmper stadig den samme kamp, ​​60 år senere. Politiets brutalitet er ikke forsvundet.

Kilde: Unsplash

Da præsidentvalget i 2020 nærmer sig, er samtaler om undertrykkelse af vælgere og frakendelse af frasalg blevet fornyet. Det er ikke nye problemer med vores verden. Det er bare, at de mennesker, der har kæmpet for at rette op på dem hele denne tid, ikke er blevet lyttet til.

Artiklen fortsætter under annoncen Kilde: Unsplash

Så mange vil slette denne grimme del af vores 'historie', men virkeligheden er, at det ikke er vores historie. Diskrimineringen er måske ikke så åbenlys, og den er måske ikke længere lovlig, men den er så indgroet i den måde, vores samfund fungerer på, at det vil kræve en større omstrukturering at grave det racistiske fundament ud.

Kilde: Unsplash

Disse farvede fotos gør det så klart, at borgerrettighedsbevægelsen ikke hører fortiden til, men i nutiden. Når begivenheder fra 60 år siden er afbildet sort på hvidt som 'gammel historie', gør det en bjørnetjeneste for vores perspektiv. Det er uansvarligt og lumsk at feje vores historie om strukturel racisme, politivold og slaveri under tæppet og lade som om, at det hele er fortid. I sandhed er det bagt i formen af ​​Amerika. Det er på tide at omforme den form.