Opfordrede Donald Trump bevidst til vold med sit sprog? Det er lige meget.

Talere og forfattere bør holdes ansvarlige for deres offentlige ord, uanset om deres sprog er bogstaveligt eller billedligt.

Trump-tilhængere deltager i et demonstration onsdag den 6. januar 2021 i Washington. (AP Photo/Julio Cortez)

Den politiske konflikt i Amerika, inklusive den anden rigsretssag mod tidligere præsident Donald Trump, hviler til dels på en sproglig skelnen. Hvornår betyder en taler eller forfatter noget 'bogstaveligt' i modsætning til 'i overført betydning?'

I et stykke tid har den tidligere præsidents forsvarere opfordret os til at tage hans ord alvorligt, men ikke bogstaveligt.

I et essay om dette emne fra 2011 argumenterede jeg for, at 'metaforer betyder noget.'

Offentlige talere og skribenter - hvad enten de er politikere, undervisere eller journalister - bør holdes ansvarlige for deres metaforer.

Metaforen, en form for billedsprog, der sammenligner en ting med en anden, kan være dydig eller ond. Dårlige metaforer udtrykker falske sammenligninger, som da tidligere præsident George W. Bush talte om et 'korstog' i Mellemøsten mod terrorister. Til hans ære, da han blev advaret, holdt han op med at bruge det.

Brugte Trump sprog designet til at tilskynde til vold? Mit svar er 'ja' og 'nej'.

Husk, da tidligere præsident Bill Clinton besvarede et spørgsmål fra anklagere med: 'Det afhænger af, hvad meningen med 'er' er?' Jeg er ingen advokat eller forfatningsforsker, men spørgsmålet om, hvorvidt Trump begik en 'høj kriminalitet', afhænger til dels af, hvad betydningen af ​​'kamp' er, et ord som den tidligere præsident brugte gang på gang for at protestere mod resultatet af valget.

Hvad er den 'bogstavelige' betydning af 'kamp?'

Vi har brug for to definitioner her. Først for 'bogstaveligt' fra American Heritage Dictionary:

At være i overensstemmelse med, i overensstemmelse med eller opretholde den nøjagtige eller primære betydning af et ord eller ord.

Nu vender vi os til den bogstavelige betydning af 'kamp':

At forsøge at skade eller få magt over en modstander ved slag eller med våben.

Når du bevæger dig ned ad lagene af definitioner, bliver betydningen af ​​kamp mindre bogstavelig, som når vi ønsker at 'bekæmpe kræft' eller 'bekæmpe fristelser.' Der er ingen vold foreslået i disse brug, kun kraftig modstand.

I den forstand er de mest almindelige anvendelser af ordet 'kamp', vil jeg påstå, talemåder, sammenligninger, metaforer. Jeg bruger det på den måde hele tiden: 'Vi er nødt til at kæmpe ad helvede til for bedre offentlige skoler.'

Jeg misbruger også sondringen, især i de adverbiale former 'bogstaveligt' og 'overført'. Som i: 'Da Buccaneers holdt Chiefs uden et touchdown for at vinde Super Bowl, eksploderede mit hoved bogstaveligt talt.' Hvis det gjorde, ville min kone have været nødt til at ringe til rengøringspersonalet.

En brugsnote i American Heritage Dictionary trøster mig med, at jeg ikke er alene:

I mere end hundrede år har kritikere bemærket usammenhængen i at bruge bogstaveligt talt på en måde, der antyder det stik modsatte af dens primære betydning af ’på en måde, der stemmer overens med ordenes bogstavelige betydning.’ I 1926 sagde H.W. Fowler citerede eksemplet 'De 300.000 unionister ... vil bogstaveligt talt blive kastet for ulvene.' Praksis udspringer ikke af en ændring i betydningen af bogstaveligt talt selv - hvis det gjorde det, ville ordet for længst være kommet til at betyde 'virtuelt' eller 'figurativt' - men fra en naturlig tendens til at bruge ordet som en generel intensiv betydning 'uden overdrivelse', som i De havde bogstaveligt talt ingen hjælp fra regeringen til projektet , hvor der ikke er tilsigtet kontrast til ordenes billedlige betydning. Den løsere brug af ordet bogstaveligt talt skaber normalt ikke problemer, men det kan føre til en utilsigtet komisk effekt, når ordet bruges sammen med et idiomatisk udtryk, der har sin kilde i en fastfrosset talemåde, som f.eks. Jeg døde bogstaveligt talt af grin .

Det har PolitiFact sporede Trumps sprog i optakten til angrebet på Capitol , og spurgte, om hans ord opildnede til vold. Igen og igen, i tweets, ved stævner og i sin tale før opstanden, bruger Trump verbet 'kæmp'.

Men det er sandt, vi har alle brugt det ord uden at have tiltænkt vold. En stærkere sag kunne blive brugt mod præsidentens advokat og hypemand Rudy Giuliani, som foreslog mængden: 'Lad os få en retssag ved kamp' som den eneste måde at omstøde valgresultatet.

Jeg vil give en mening her: Donald Trump havde ikke til hensigt, at hans ord skulle resultere i den morderiske vold på Capitol. Han mente ikke 'bogstaveligt talt', at hans tilhængere skulle tage våben og bruge dem mod politiet.

Men her vender jeg tilbage til den sag, jeg lavede for 10 år siden: Vi bør alle holdes ansvarlige for vores bogstavelige sprog. Men vi skal også stå til ansvar for vores billedsprog, metaforer, lignelser, analogier med mere. Og du bør holdes mest ansvarlig, hvis du har det højeste embede i landet.

Her er mit eget billedsprog: Den skare af Trump-tilhængere var en tønde af dynamit. Præsidentens ord tændte lunten. I en af ​​de mest berømte udtalelser om First Amendment-friheder og -ansvar skrev dommer Oliver Wendell Holmes Jr. i en afvigende udtalelse i 1919-sagen om Abrams v. US: Den strengeste beskyttelse af ytringsfrihed ville ikke beskytte en mand i falsk råbte ild i et teater og forårsage panik.'

Uanset om han mente sine ord i bogstavelig eller overført betydning, talte Trump, og tilhængere, der elskede ham og ønskede, at han skulle forblive præsident, handlede i had og vold. Det har han ansvaret for, uanset om han bliver dømt eller ej. Jeg mener det bogstaveligt.