Fareed Zakaria, Donald Trump og kunsten at kalde bullsh*t

Nyhedsbreve

Fareed Zakaria, journalist hos CNN, deltager i Clinton Global Initiative, mandag den 24. september 2012 i New York. (AP Foto af Mark Lennihan)

Jeg har lige hørt CNNs Fareed Zakaria, i en samtale med Wolf Blitzer, henvise til Donald Trump som en 'bullshit-kunstner'.

Denne overraskende brug opvarmer sprogkrigene, der er blevet så fremtrædende i dækningen af ​​denne præsidentkampagne. Hvad er det næste, en smart analyse af, hvordan en af ​​kandidaterne 'fed up' i denne debat?

Det handler ikke om at vaske Zakarias mund med sæbe. Der er meget at sige til lige snak , især i et valg, der har set den ene fejlmelding efter den anden. Men der har længe eksisteret, selv blandt de salteste journalister, en tradition for sprogdekoration i offentligheden, som bliver sværere og sværere at opretholde.

Lad os se sætningen i sammenhæng. Trump var netop blevet citeret i et forsøg på at afklare sine udtalelser om Rusland og Krim. Her er Zakaria:

Nå, der er et mønster her Wolf, hver gang det bliver demonstreret, at Donald Trump er tydeligt uvidende om nogle grundlæggende offentlige politiske spørgsmål, nogle velkendte fakta, kommer han tilbage med en vis bravado og forsøger at bortforklare det med et tweet eller udmelding. Han gjorde det på Brexit, han gjorde det på den nukleare triade, han gjorde det på, hvordan de amerikanske gældsmarkeder fungerer, han troede, at Tim Kaine var guvernør i New Jersey, og nu med dette.

Og det er lidt morsomt at se: Hvordan vil han klare det denne gang? Hvad vil han argumentere for? Normalt tilføjer han, at pressen hader ham. Men der er en betegnelse for den slags. Dette er en lortekunstners mode. Og det er nogle gange morsomt, det er underholdende, hvis fyren forsøger at sælge dig en ejerlejlighed eller en bil, men for en præsident i USA er det dybt bekymrende.'

Bullshit kunstner. Det var et af min fars yndlingsudtryk, som normalt pegede på en vindpose på tv eller en blowhard nede på gaden. At det skulle udtales i et standard nyhedsinterview af en elegant kommentator på CNN, burde få den afdøde komiker George Carlin til at kvæle et sted i himlen på sine jumborejer.

På en måde kan brugen af ​​'bullshit' i denne sammenhæng ses som endnu en forurening af politisk tale, hvor Trumps retorik opfører sig som en kæmpe hvirvel, der skyller alt og alle ned med det. (Husker du, at den høflige Marco Rubio talte om sine 'hænder?') Men ikke så hurtigt. Måske handler det ikke om sprogets forringelse, men om ophøjelsen af ​​'bullshit' som et kunstudtryk. Jeg har beviserne foran mig.

Den første er et lille bind trykt af Princeton University Press med titlen 'On bullshit', af Harry G. Frankfurt. Det indledende afsnit af 2005-værket vil være tilstrækkeligt:

Et af de mest markante træk ved vores kultur er, at der er så meget bullshit. Alle ved dette. Hver af os bidrager med sin del. Men vi har en tendens til at tage situationen for givet. De fleste mennesker er ret sikre på deres evne til at genkende bullshit og undgå at blive optaget af det. Så fænomenet har ikke vakt megen bevidst bekymring og heller ikke tiltrukket megen vedvarende efterspørgsel.

Undskyld, professor? Jeg vil have dig til at vide, at en af ​​journalisternes mæcener, ingen ringere end Ernest Hemingway, prædiket for længe siden at enhver forfatter havde en moralsk pligt til at udvikle 'en indbygget, stødsikker, lortedetektor.'

I en splinterny bog giver forfatteren Josh Bernoff råd om 'Writing Without Bullshit', en tome designet til at 'Booste din karriere ved at sige, hvad du mener.'

I et første kapitel, med titlen 'Transcend bullshit', argumenterer Bernoff:

Strømmen af ​​bullshit stiger.

'Din e-mail-indbakke er fuld af irrelevant, dårligt skrevet vrøvl. Din chef taler i jargon og klicheer. De hjemmesider, du læser, er uigennemtrængelige og uforståelige. Bullshit er en byrde for os alle, hvilket forhindrer os i at få gjort brugbart arbejde.'

Jeg føler en vis spænding her. Fra Frankfurt og Bernoff får vi en fornemmelse af, at 'bullshit' er en dysfemisme (modsat eufemisme) for jargon, altså for oppustet akademisk eller bureaukratisk sprogbrug.

Men brugen af ​​ordet 'bullshit' er modgiften, en måde at sige, at kejseren, eller i tilfældet med hr. Trump, den formodede kejser, ikke har noget tøj.

Efterhånden som valget nærmer sig, vil amerikanske journalister sandsynligvis blive konfronteret med mange af de samme fejlsætninger, som Zakaria sagde tidligere i dag. Så lad os høre fra jer, journalister: At bullshit eller ikke at bullshit? Det er spørgsmålet.