Poynter Podcasts: Mangfoldighed i Danmark og tegneseriekontroversen

Arkiv

Hør danske journalister fortælle om virkningerne af tegneseriestriden på den måde, de udfører deres arbejde på.

For at indlæse denne fil til din iPod skal du trække dette link til dit iTunes-bibliotek, eller klik dette link for at downloade MP3

For at lytte til en podcast fra begyndelsen af ​​februar 2006, hvor Poynter-fakultetets medlemmer holdt et rundbordsbord om tegneseriekontroversen, Klik her .

Der er gået seks måneder siden de nu berømte Muhammed-tegninger blev offentliggjort i den danske avis Jyllands-Posten .

Med tre danske journalister på besøg i Poynter i denne uge, Roy Peter Clark modererede en diskussion med det formål bedre at forstå striden — fra et dansk perspektiv. Journalisterne - Jens Otto Kjaer Hansen og Peter Fra Jacobsen fra Center for Journalistik og Efteruddannelse (Center for Faglig Udvikling i Journalistik) og Lone Vandborg , fra Københavns Aller Press — sagde, at den chokerende reaktion fra hele verden har fået danske journalister til at genoverveje deres tilgang til den religiøse og kulturelle mangfoldighed i deres eget samfund. Danske journalister, sagde de, skal nu beslutte, hvordan de skal dække den mangfoldighed så ansvarligt som muligt.

- Produceret af Meg Martin og Larry Larsen

---

Et udskrift af podcasten, let redigeret:

Roy Peter Clark, Poynter vicepræsident og seniorforsker: Jeg er Roy Peter Clark, seniorforsker ved The Poynter Institute. Og denne podcast udnytter tilstedeværelsen på The Poynter Institute af tre journalister fra Danmark . Der er Peter Jacobsen og Jens Hansen og Lone Vandborg. Peter, vil du præsentere dig selv igen, tak?

Peter From Jacobsen, program director, Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE: Center for Professional Development in Journalism): Ja, hej, jeg hedder Peter, og jeg arbejder som konsulent og underviser og [arbejder med] analyse [af] journalistik for Center for Journalistik og Videreuddannelse i Danmark.

Lone Vandborg, copy editor, Aller Press : Hej, jeg hedder Lone, og jeg arbejder for et dansk tv-magasin, der hedder Aller Press der, og nogle gange som tv-kommentator for Eurosport .

Jens Otto Kjaer Hansen, director, CFJE: Ja, og jeg er Jens Hansen, og jeg er direktør for Center Peter nævnte.

Roy Peter Clark: Okay, meget godt. Tak skal du have. Vi har tænkt og diskuteret, i USA, alle spørgsmålene omkring offentliggørelsen, oprindeligt i Danmark, [af] en serie af tegneserier, der forestiller profeten Muhammed. Offentliggørelsen af ​​disse og efterfølgende begivenheder har ført til forskellige former for protester rundt om i verden - nogle fredelige, nogle meget, meget voldelige. Og vi forsøger at hjælpe journalister med at finde ud af, hvordan de skal dække det, hvordan de skal tænke over det.

Her i USA var et af de store spørgsmål: ”Har vi et ansvar for at genudgive tegneserierne, billederne, så vi alle kunne indgå i en bedre samtale om forholdet mellem, lad os sige, ytringsfriheden og ønske om ikke unødigt at fornærme en religiøs eller etnisk gruppes følelser?'

Debatten i USA har været meget, meget intens. Så jeg tror, ​​I tre kan hjælpe med at kaste lidt lys over det. Så kunne du først hjælpe os med at forstå, hvordan samtalen og reaktionen blandt danske journalister har været i månederne, siden tegningerne blev offentliggjort?

Peter Jacobsen: Jeg kunne sige lidt om det. I september sidste år deltog jeg i redaktionens trænerkonference her på Poynter, og der var en meget interessant diskussion om mangfoldighed. Jeg var en del af den danske gruppe, og jeg tror, ​​der ikke var så meget bevidsthed [inden for] den [danske] gruppe om, at [diversitet] var meget vigtig for os. Men jeg tror, ​​nu hvor vi har haft den her sag i Danmark, er der meget mere opmærksomhed nu, og alle kan se, at det også er meget vigtigt for os. Vi er faktisk et multikulturelt samfund, lige så godt som du er her i USA.

Lone Vandborg: Hvor jeg arbejder, har vi faktisk også diskuteret det meget, ikke at nogen af ​​de publikationer [som vi udgiver] ville være nogen, der ville bære det eller tænke på at bære det, fordi [de] er mere i underholdningen [side]. Så vi behøvede ikke have den diskussion, men selvfølgelig [talte vi om] ytringsfrihed (Kan du sige, hvad du vil sige?) og hele den religiøse debat.

Og for at opsummere en masse ting, så tror jeg, at det overraskede os alle, at det kunne blive til det, det blev til. Sandsynligvis alt fordi vores arv gennem de sidste par år, eller de sidste par årtier, har været, at religion er - for almindelige danskere, kristne danskere ville man ikke blive så fornærmet, at hvis der skete noget, ville man bare sige , 'Ah godt.' Og for [sådan] stærke følelser [at være kommet ud af dette] har selvfølgelig fået os til at sige 'Wow.' Det var en overraskelse, og så [var der] hele den debat om - 'Skal du gøre det?' 'Er det relevant at gøre det?' 'Hjulp det noget?' 'Skal vi vise det nu, bare for at sige: 'Jamen, vi kan ikke blive kontrolleret af Mellemøstens raseri'?' 'Eller skal vi vise dem igen?' 'Eller skal vi tage det til os og sige, at det er sådan så overskrider grænsen?” - hele den debat.

Og jeg må sige, når du taler til folk, er det sådan - jeg vil ikke engang sige 50/50 - nogle af problemerne vil gå som 80/20, og andre problemer den anden vej rundt. Og jeg tror ikke, vi er kommet til nogen form for konklusion, for en dag vil der være noget ny information, og du vil føle på denne måde, og en anden dag vil der være ny information, og du vil føle på en anden måde. Så jeg tror, ​​det er en læringsproces for os, og som Peter sagde, har det virkelig været en erkendelse for os, at der virkelig er andre problemer og følelser, der skal bemærkes.

Roy Peter Clark: Det vil jeg gerne vende tilbage til, men Jens, jeg vil gerne involvere dig med det samme og bare spørge dig, hvad du synes om det her, i forhold til hvad din oplevelse af journalister og deres reaktion på dette er.

Jens Hansen: Nå, jeg var lige begyndt at tilføje en bemærkning til dine indledende bemærkninger om din debat i staterne. Jeg vil sige, at jeg godt forstår debatten, for [der var en rapport] i Danmark, offentliggjort for et par dage siden, som viste, at denne tegneserie er blevet offentliggjort i omkring 104-plus medier og mere end 40 lande. Hvilket betyder, at rigtig mange medier i rigtig mange lande har taget den samme grundlæggende beslutning om relevansen af ​​at diskutere ytringsfriheden i lyset af denne handling, og jeg kan se, at det ligger til grund for det meget svære spørgsmål, om … er sandt, om det er en relevant test for det.

Så jeg har en [fornemmelse for] debatten. Men for at komme tilbage til spørgsmålet, så tror jeg, at det vigtigste i Danmark er, at vi pludselig har fundet ud af, at det virkelig er et problem. Jeg mener, det kunne ske, fordi vi har en meget åben tradition i Danmark [om] hvad vi kan udgive, hvad vi kan sætte [til] debat. Formentlig er [det] mere [liberalt] end i staterne, et … sekulært samfund. Og der er altid også en form for mental forskel, at vi kan tage hårde debatter uden at tage det til os. Og nogle gange henviser vi til noget i en sans for humor, som kunne misforstås.

Men dette er ikke et spørgsmål om at være [humorister]. Vi har en slags national tradition, og jeg tror, ​​at mange danskere har været ret forbavsede over, at [der har været så ballade omkring tegnefilmene]. Så jeg tror, ​​at det er vigtigt, når man taler om at forstå, hvordan det kunne ske. Jeg mener, det var ikke noget problem i Danmark, og ting, der er værre, eller lige så værre, kan man sige fra det perspektiv, er blevet prøvet før. Men for første gang havde vi en reaktion af denne størrelse. Og så kan man afgøre, om det var rigtigt eller ej, men det var der bestemt ingen, der havde forventet.

Roy Peter Clark: Efter at have besøgt Danmark og arbejdet tæt sammen med mange danske journalister, vil jeg give dig et par af mine hurtige indtryk af danskerne. Danskerne ser ud til at være meget afslappede med alt, indtil man taler om seksualitet, og så begynder danskerne at grine hele tiden. Der er meget mere åbenhed omkring seksualitet og visse udtryksformer i Danmark end i USA, hvor jeg synes, at reaktionerne er lidt mere puritanske. Og den anden ting, den vidunderlige institution, du har blandt fodboldfans, interesserede mig også. Ikke hooligans , men de kaldes roligans , som er et ordspil, hvilket betyder lidt ligesom de livsglade følgere, og det kendetegner dansk kultur, da danskerne selv i intenst følelsesladede situationer, som europæisk fodbold kan være, på en måde betragtes som tilbagelænede og livsglade og afslappede. .

Jens Hansen: For eksempel er der mange meget sjove - og nogle gange ret barske - tegnefilm om vores dronning. Og alle griner, og sikkert også dronningen og hendes familie. Det er den måde, vi er vant til at tale[at] og diskutere[at]. Og igen, det gør det ikke nødvendigvis klogt at gøre det, der skete. Men det er nødvendigt for at forsøge at forstå det - det er en del af denne tradition [af] meget åbensindet debat.

Roy Peter Clark: Lad mig spørge dig om mangfoldighed - etnisk mangfoldighed og kulturel mangfoldighed, som du har beskrevet det. I mine tidligere samtaler med danske journalister, hvor vi generelt har talt om ting som etik eller avisskrivning, var der en enorm interesse og en enorm sammenhæng. Men jeg må sige, at der var lejligheder - jeg taler nu, for måske et årti siden - hvor jeg ville forsøge at bringe spørgsmål op som racemæssig og kulturel mangfoldighed og behovet for at repræsentere visse dele af samfundet, som kan føles. udelukket, hvor reaktionen var nysgerrighed, men en følelse af, at dette er et amerikansk problem, på grund af vores slaverihistorie og på grund af vores immigranttradition. Men nu ser det ud til, at det du siger er, at reaktionen kan være anderledes, som et resultat af denne oplevelse. Peter?

Peter Jacobsen: Hvis vi ser på denne danske tradition med at tænke 'Tag det ikke så alvorligt,' ja, nu kan vi se, at der er nogle mennesker [der] tager nogle ting meget seriøst... Det kunne være et wake-up call for os, at vi er forskellige, og vi tænker forskelligt, og jeg tror, ​​det kunne blive en helt ny situation for danske journalister, for hvis vi begynder at reagere på det som journalister, skal vi tænke meget mere over, hvad folk egentlig tænker på, hvad vi udgiver. Det er en meget interessant ting at have mere af i journalisternes sind også i Danmark.

Roy Peter Clark: Lone, hvis jeg for eksempel så dit tv-program...

Lone Vandborg: Så ville du se tennis.

Roy Peter Clark: Okay, hvis jeg så tv-nyheder i Danmark, eller hvis jeg læste aviserne, ville jeg så være i stand til at se mangfoldigheden - den kulturelle, etniske eller religiøse mangfoldighed, der findes i landet - repræsenteret i nyhederne? Hvis jeg var ung - jeg er ikke sikker på, hvad vilkårene er - men hvis jeg var en ung muslim, der var immigreret til landet, ville jeg så være i stand til at læse avisen og se mig selv og mine værdier repræsenteret på en eller anden måde?

Peter Jacobsen: Det tror jeg, du vil. Jeg tror, ​​der vil være mange måder at se på alle de forskellige mennesker, der lever på forskellige måder, og vi har en voksende journalistisk bevidsthed om disse forskelle. Men vi har også, tror jeg, i hvert fald i Danmark, en voksende diskussion om, hvordan man kan dække disse ting bedre. Hvordan man bliver bedre, for at forstå, hvordan disse mennesker lever, og hvordan man laver journalistik med det.

Lone Vandborg: Jeg ville også håbe, at en ung muslim, der kigger på nyhederne, ville have lyst til at se på nyhederne, bare generelt, og ikke bare [tænke] 'Åh, det kan jeg godt identificere mig med,' fordi jeg tror, ​​selvom det er en god ting i den debat, vi får i Danmark nu — som er en debat, som vi har brug for på alle mulige niveauer. Men det er også, du ved, passer du? Og jeg siger ikke, at dette [er den slags situation], men folk siger, 'Åh, vi er nødt til at se religiøse symboler, fordi vi er muslimske, jøder, meget kristne eller hvad som helst.' Eller siger du, 'Jamen, vi laver avisen, og vi gør det kun baseret på nyheder, og det burde gælde for alle i samfundet'?

Og det er den debat, der også foregår nu: Skal vi gøre mere? Skal vi gøre mindre? Skal vi lade det påvirke måden, vi laver nyheder på? Skal vi fortsætte på den vej, som vi er på [nu, hvor] ikke så ofte har vi religiøse ting i gang i [nyhederne], medmindre det rent faktisk er relateret til det? Så når du siger 'Ville jeg som ung muslim være i familie med mit samfund og min religion?' — nok ikke så meget [i] religion, men forhåbentlig i det mindste i samfundet og i lokalsamfundet.

Roy Peter Clark: Jeg kan huske - jeg bor i et racemæssigt mangfoldigt samfund, omkring fem miles syd for her, The Poynter Institute, og jeg plejede at arbejde med gymnasieavisen. Og de studerende der, fordi Florida er et strandområde, ville meget ofte vise fotografier af attraktive studerende, nogle gange modellerede badedragter. Og jeg husker en ung afroamerikansk kvinde, der kom hen til mig, og [hun] sagde til mig: 'Du ved, hvis du kiggede på denne avis, ville du aldrig tro, at der var en attraktiv afroamerikansk pige på Lakewood High School .' Fordi alle billederne og modellerne var hvide. Og redaktørerne var hvide, og det faldt dem ikke ind; det var ikke inden for deres synsfelt. Så det er nogle gange sådan, vi har været nødt til at opleve det i USA. Jens, du ville sige noget.

Jens Hansen: Ja. En tidligere amerikansk ambassadør i Danmark sagde, da han rejste efter mange år, at Danmark ikke er en nation, det er en stamme. Og jeg tror, ​​han påpegede en vigtig ting der, at det at være et lille … samfund for hele landet … du ved, der er mange ting, der binder os sammen på en særlig måde.

Vi er i en læreproces for at møde og forstå og være sammen med andre kulturer. Og det er [stadig] en læreproces, som jeg tror faktisk vil blive fremskyndet af denne hændelse. Men jeg synes, man må indrømme, at i Danmark, når man ser minoriteter i medierne, er det ofte i deres rolle som minoriteter. Du ved, den muslimske pige [der] blev pilot, eller hvad det nu er - den slags historie. Så vi er ikke modnet til en situation, hvor folk bare bliver vist som mennesker, og de tilfældigvis kommer fra en religion eller noget.

Men for at fortælle dig et eksempel, der satte dette lidt i perspektiv for mig, var i sidste uge. I fredags var vi til det årlige bal på min datters gymnasium. Og der har de en meget traditionel dansk dans. Og der var en del muslimske piger med deres tørklæder, der deltog i denne meget gamle danske kultur. Og da jeg så på det her, følte jeg mig lidt journalistisk, [og jeg tænkte,] det er den daglige integration. De er der bare, med deres synspunkt, med deres rækkevidde og med deres tørklæder. Og [der var] ingen indvendinger, og ingen lagde mærke til det; ingen historie i det.

Så det er selvfølgelig evnen til at integrere andre kulturer, arbejde på det daglige plan. Men vi har bestemt ikke haft samme mulighed for at få erfaring med det som USA eller andre kulturer. Jeg har en datter, der bor i London, og det er et helt andet billede, sagde hun. Det var en interessant oplevelse bare at finde sig selv i en smeltedigel af mennesker fra alle lande. Det har hun aldrig set i Danmark før, for vi er mere en stamme. Vi er i en bevægelse mod et mere multikulturelt samfund.

Roy Peter Clark: Til vores lyttere et par hurtige spørgsmål: Hvad er befolkningen i Danmark?

Jens Hansen: Fem millioner plus.

Lone Vandborg: Plus. 5.1 eller noget.

Roy Peter Clark: Hvor mange dansktalende er der i verden? Er det til at vide?

Lone Vandborg: Måske 5,5?

Jens Hansen: Maksimalt 5,5.

Lone Vandborg: Jeg tror måske ikke, at man kan lære det andre steder end i Danmark.

Roy Peter Clark: Folk, der går i skole i USA, tænker på Danmark i form af vikingerne... Identificerer du dig stadig med vikingekulturen? Eller er det en stereotype? Går du stadig ud i verden og finder ting og bringer dem tilbage?

Peter Jacobsen, Jens Hansen, Lone Vandborg (collectively): Nej ikke rigtigt.

Lone Vandborg: Jeg identificerer mig ikke med vikingekulturen.

Peter Jacobsen: Du ved, de fleste af de virkelig barske vikinger var virkelig norske.

Roy Peter Clark: Aaah, okay. De var hooligans og ikke roligans , ikke?... Jeg ville spørge dig om dækningen af ​​denne begivenhed internationalt, og hvad du har set, som du troede på en eller anden måde var ansvarlig - og om du har set nogen eksempler på dækning, som du har fundet som en slags uansvarlig , lige langt væk, og fejlkarakteriseringer af, hvad du ved om landet, kulturen eller begivenheden?

Lone Vandborg: Det, du sagde om den stereotype — det er vi også så skyldige i hjemme i Danmark, for tja, for lige at gå hurtigt tilbage, når du ser … unge muslimer, de vil tale om muslimske spørgsmål, og ikke om fodboldkamp, ​​fodboldkamp. Og så havde de '60 minutter' - It var '60 minutter,' var det ikke? - at de på dansk tv viste, at de lavede om Danmark, og jeg kan huske, at jeg sad derhjemme og sagde: 'Gud, de er så stereotype os med alle disse blonde mennesker!' Og jeg ved, at det var det, de ville gøre, men du ved, så får man en slags smag på sin egen medicin nogle gange. Og du er ligesom 'Aah,' og så tager du et lag af det, og du er ligesom, 'Nå, måske er det sådan, først og fremmest, vi er, og så er det sådan resten af verden kan se os,” og det var meget interessant. Men [min] første tarmreaktion var: 'Gud, jeg kan ikke tro, de gjorde det. Det er sådan en stereotyp.' Og det er sådan, vi rammer mange andre mennesker med vores stereotyper, og sådan gør vi det. Så jeg synes, det er meget godt, at vi har hele denne debat nu.

Roy Peter Clark: Jeg har altid grinet, når danskere taler til mig om svenskerne, hvad angår forskellene inden for den slags etnisk mangfoldighed/kulturel mangfoldighed i Skandinavien, som på afstand, for folk nogle gange [i] USA, ser ud som en stor ting. Indtil du tager dertil, og du indser, hvor meget mangfoldighed der er, selv inden for skandinavisk kultur. Så du nogen anden journalistik, der interesserede dig i dækningen af ​​dette rundt om i verden, som du mener ramte målet eller gik glip af målet?

Jens Hansen: Der har været nogle, der savnede målet, tror jeg, især i fremmed kultur, fremmede lande. Jeg taler nu ikke specifikt om alle de islamiske lande, men lande, som der virkelig er en kulturel mangfoldighed i [sammenlignet] med Danmark. Og jeg synes, Danmark er blevet vist på en ikke særlig retfærdig måde her. Men jeg mener, det er en del af omkostningerne, vil man sige.

Jeg tror, ​​når man ser på de vestlige medier, at det, vi har set fra Danmark, i det mindste har været forudindtaget og stereotypt, som vi [også] normalt altid [er] skyldige i. Og jeg mener, '60 minutter' er et godt eksempel, vi også så, for der var tæt dækning af den produktion i Danmark: hvordan deres journalister kom ind i Danmark og på meget kort tid med forskellige krav om, hvad man ville at høre, [byggede] en historie op fra denne vinkel. Det er en kritik af ikke kun denne strøm, men også den måde, vi arbejder med journalister på.

Roy Peter Clark: For at vende tilbage til min karakterisering af nyhederne, når du taler med næsten alle, der ikke kan lide pressen af ​​den ene eller anden grund, især når det øves på dem, er klagen næsten altid den samme: 'De repræsenterede mig ikke på den måde, jeg ser mig selv på, eller den måde, jeg føler, at jeg er.” Og det er interessant, at det også skal være tilfældet for journalister, der har den erfaring.

Jens Hansen: Ja, hvis jeg må tilføje en bemærkning. Vi har en debat i Danmark [om] hvor meget ansvar journalisten har for reelt at beskrive den kontekst, som problemstillingen er beskrevet indenfor. Og jeg mener, de fleste af kriserne... mellem kilder og journalister [er], når forventningerne [med hensyn til] den faktiske kontekst er meget forskellige. Jeg mener, der er en fornuftig debat om faglige værdier der, og i hvert fald siger nogle journalister i Danmark, at der i dag er et større behov for, at journalister er ansvarlige for at være meget retfærdige i konteksten. De forsøger at beskrive noget i den kontekst, som kilderne ved, det er i. Så det er ikke kun et spørgsmål om at se det fra for eksempel kildens side, men også konteksten... Så det at være ansvarlig over for konteksten er en meget - efter min mening - et meget [vigtigt] spørgsmål involveret i journalistik.

Roy Peter Clark: Mange tak. Dette har været en podcast om alle de journalistiske emner relateret til udgivelsen af ​​kontroversielle tegnefilm i Danmark, og vores gæster har været de danske journalister Peter Jacobsen, Jens Hansen og Lone Vandborg. Mange tak, og vi ser frem til at lære mere fra dig i fremtiden.