Hvorfor vi skulle stoppe med at sige, at japanske amerikanere var 'internerede' i Anden Verdenskrig

På dette billede taget den 11. februar 2020 har Les Ouchida et billede fra 1943 af sig selv, forreste række, i midten, og hans søskende taget i lejren, hvor hans familie blev flyttet. (AP Photo/Rich Pedroncelli)

I denne uge tager Californien ejerskab for sin rolle i et grimt kapitel i amerikansk historie, der skete for næsten otte årtier siden.

I 1941 blev Pearl Harbor angrebet. Uger senere tvang en bekendtgørelse til tilbageholdelse af amerikanske borgere - primært folk af japansk herkomst. I Californien, hvor to af 10 sådanne lejre var placeret, ønsker statens lovgivere at vedtage en beslutning til officielt undskylde for deres forgængeres 'manglende støtte og forsvar af japanske amerikaneres borgerrettigheder og borgerlige frihedsrettigheder.'

En af de mest vokale og kendte overlevende er skuespiller George Takei . Han fremhæver ofte, at udtrykket 'japanske interneringslejre' misrepræsenterer, hvem der havde ansvaret for faciliteterne.

Takei siger, at nogle iagttagere, der nøje tænker på grammatikkens regler, fejlagtigt kan have det indtryk, at Japan havde ansvaret for lejrene. I stedet vil han have folk til at anerkende, at japanske amerikanere blev flyttet.

Og dette peger på et større problem: 120.000 mennesker - inklusive kvinder og børn som Takei - blev tvangsflyttet uanset alder eller rigdom under Anden Verdenskrig. Mange var amerikanske statsborgere, hvis etnicitet førte til, at deres egen regering fejlagtigt sidestillede dem med en national sikkerhedstrussel.

Nogle af de selvsamme fanger havde allerede meldt sig til det amerikanske militær og kæmpede som amerikanere i krigen. En dreng, der blev fængslet ved Heart Mountain i Wyoming, voksede op for at tjene som hærens efterretningsofficer for USA under Koreakrigen. Norm Mineta brød racemæssige barrierer gennem hele sit liv, og blev til sidst den første asiatiske amerikanske kabinetssekretær og opfordrede derefter til grundstødning af fly den 9/11.

I alt for lang tid er tilbageholdelsen fra Anden Verdenskrig blevet eufemistisk omtalt som internering.

Med 78 års jubilæet for bekendtgørelse 9066 over os skal vi som journalister presse på for et tydeligere sprog. Vi må tydeligt forklare, hvad der faktisk skete i amerikansk historie.

Den amerikanske regering tilbageholdt sine egne borgere. Japanske amerikanere blev fængslet, ikke interneret. Fortalergrupper inkl Densho sige, hvad der skete under krigen, var lig med USA-drevne koncentrationslejre. Det er bemærkelsesværdigt, at Franklin D. Roosevelt, hvis ordre ændrede livet for tusindvis af familier, omtalte stederne som koncentrationslejre . Mange amerikanere forbinder kun koncentrationslejre med nazister, men ethvert anlæg, der huser et stort antal af en forfulgt gruppe, opfylder definitionen.

Som journalister ved vi, hvor magtfuldt sprog kan være. Brugen af ​​'internering' minimerer, hvad der skete. Associated Press Stylebook tilbyder ikke specifik vejledning. Asian American Journalists Associations ' Guide til dækning af asiatisk Amerika ” angiver ikke en præference for et andet udtryk end “internering”, men vejledningen blev sidst opdateret i 2012. (Oplysning: Denne opdatering fandt sted, da jeg var præsident for AAJA.)

Enhver, der sætter standarder for redaktionen, har magten til at gennemføre denne ændring i dag. Hvis du ikke er den person, der sætter disse standarder, kan du stadig være en kraft til forandring ved at øge bevidstheden om problemet. Brug denne kolonne til at give begrundelsen, hvis nogen skubber tilbage for at sige, at 'internering' er det mere anerkendte udtryk.

Giv konteksten omkring, hvorfor lejrene var tilbageholdelsescentre for japanske amerikanere, og du vil ikke kun uddanne dit publikum, du vil lægge den rette vægt på en historisk uretfærdighed.

Doris Truong er Poynters direktør for træning og mangfoldighed. Hun kan træffes på e-mail.